Læs om kridt fra Stevns

Vi former bæredygtige kunstner pastelkridt af kalk og naturlige pigmenter.

Naturlige pigmenter

Vi farver pastelkridtene med naturlige jordfarver, plantefarver og jernoxider. Pigmenterne er lysægte, og hver farve fremstår med det sarte stoflige udtryk man kun finder i naturlige materialer.
Vi forsøger, så vidt muligt, kun at anvende pigmenter der forekommer naturligt i jorden.
Vi henter pigmenterne fra de områder i verden, hvor de smukkeste nuancer forekommer.

Bæredygtighed

Pastelkridt fra Chalk Copenhagen er fremstillet af ren kalk fra lokale brud, naturlige bindemidler og indeholder hverken plastbindere, tungmetaller, konserveringsmidler eller andre toksiske ingredienser.
Vi mener, at det er et fælles ansvar at passe på vores jord og arbejder derfor konstant på, at finde nye innovative og bæredygtige løsninger.

Genbrugsmaterialer

Emballagen til vores pastelkridt er lavet af FSC mærket træ eller genbrugs træ, der stammer fra bygningsdele eller gamle møbler. Hver æske har derfor sin egen historie, sit individuelle udtryk, og kan være udformet i træsorter som fyr, bøg, eg, elm, mahogni eller teak.
Æsken kan tidligere have været en del af et sofabord, en vinduesliste, et gulvbrædt eller måske noget helt andet.